Kølig Arneis og andre friske sommer-nyheder fra Malvirà

Vino Vicino har netop fået friske forsyninger hjem fra Malvirà, vores top-producuent fra Roero i Piemonte.

Det betyder først og fremmest masser af kølig Arneis, der som bekendt hører uløseligt sammen med sommer! Med sin saftige, lyse og blomster-prægede frugt, friske syre og sprøde mineralitet er et glas koldt Arneis fra Malvirà netop den perfekte følgesvend på en varm sommerdag og -aften.

Malviràs enkeltmarks-Arneis fremhæves år efter år blandt de bedste hvidvine i hele Italien. De er en af de få producenter, der mere end 10 gange opnået de eftertragtede 3 glas i den anerkendte vinguide Gambero Rosso.

Malviràs tre klassiske enkeltmarks-Arneis - Trinità, Renesio og Saglietto – kan du nu få i den nye årgang 2016. Desuden er Arneis ”base” og den aldeles sommerlige røde mousserende Birbet nu tilbage på hylderne.

Endelig kan du for første gang i sortimentet hos Vino Vicino møde Malviràs ”Tre Uve”, der er et blend af Arneis, Sauvignon og Chardonnay.

Så bliv klar til sommeren med en Malvirà-sommerkasse.

 Malvirà sommerkasse – 6 friske sommerhits
Roero Arneis DOCG 2017 (hvid)
1 x 109 kr.
Roero Arneis Vigna Renesio DOCG 2016 (hvid)
1 x 129 kr.
Roero Arneis Vigna Trinità DOCG 2016 (hvid)
1 x 129 kr.
Roero Arneis Vigna Saglietto DOCG 2016 (hvid)
1 x 129 kr.
Langhe Bianco Tre Uve DOC 2015 (hvid)
1 x 139 kr.
Birbet (sød, rød & , mousserende)
1 x 109 kr.
Normalpris
744 kr.
Rabat i forhold til køb af flaskerne enkeltvis
-75 kr.
I alt
669 kr

En anden nyhed hos Malvirà er, at produktionen i 2014 blev omlagt til udelukkende at arbejde biologisk i markerne. Dvs. ingen sprøjtemidler og kemi og en sundere vin! Den europæiske vinlovgivning kræver en karensperiode på tre år, hvorfor det først er med årgang 2017, at flaskerne fra Malvirà vil være forsynet med bio-certificeringen.


Roero Arneis DOCG 2017
At Malvirà er hvidvinsmesteren i Roero mærker man tydeligt, allerede i denne ”base”-arneis, der langt overgår de fleste af konkurrenternes enkeltmarksvine.

Farven er klar strågul, og både duft og smag er domineret af en klar og intens frugt, bl.a. med citrus, æbler, pærer, blommer og hvidt blomsterflor.

Vinen kommer fra de unge stokke bag enkeltmarks-vinene Renesio, Trinità, Saglietto og lagres udelukkende på ståltanke. Sammenholdt med de tre enkeltmarksvine er Roero Arneis base mere let og frisk, men også mere frugtig i sine unge år end de mere komplicerede enkeltmarksvine.

Vinen er meget velegnet som aperitif eller til fisk, grøntsagssupper og lette pastaretter.

Normal pris 109 kr.
Stk. pris ved køb af 6 flasker 99 kr.


Roero Arneis Vigna Renesio DOCG 2016

Dette er indbegrevet af Arneis. Vinen er udelukkende dyrket på marken Renesio, der har en særlig betydning for Arneis-druen. Man ved, at druen er dyrket på netop dette sted helt tilbage fra 1400-tallet under navnet ”Renesium”, der siden er blevet omskrevet til Arneis. De snu munke i middelalderen viste selvfølgelig allerede, at kold Arneis er godt at have ved hånden på en varm sommerdag.

Jordbunden er af kalkholdig ler, og det betyder, at Renesio mere end de andre enkeltmarksvine er præget af en særlig markant mineralet. Den ligefrem oser af granit og jern, særligt efter et par år på langs i kælderen. Omvendt er den noget fattigere på de primære frugt-toner, sammenholdt med de to søster- enkeltmarksvine, Trinità og Saglietto.

Foruden den karakteristiske mineralitet fornemmes i duften især
fersken og hvide blomster. Disse elementer går igen i smagen, hvor
vinen har en federe smag og mindre syre end vinene fra Trinità og Saglietto. Mineraliteten vender stærkt tilbage i eftersmagen med et snert at petroleum.

Renesio har et særlig stort gemmepotentiale, hvor den høje mineralitet kommer bedst til udtryk efter ca. 5 år fra høsten.

Normal pris 129 kr.
Stk. pris ved køb af 6 flasker 119 kr.


Roero Arneis Vigna Trinità DOCG 2016

Den anden enkeltmarksvin stammer fra marken der tager sit navn fra det lille kapel på toppen af bakken tilegnet skt. Trinità, denne mark er også præget af kalkholdig ler, men nu også med en smule sand.

I modsætning til de to tidligere vine er der her anvendt en ganske lille smule fadlagring, idet 10 % af vinen har været fadlageret i 6 måneder.

Farven er klar strågul og duften er udtryksfuld med hvidt blomsterflor, æbler og pærer, samt et hint af honning og masser af mineralitet. Smagen er præget frisk lys frugt med et pænt syreniveau. Tilsammen giver det en frisk og fokuseret vin med en lang mineralsk og let krydret eftersmag.

Sammenholdt med Malvirà’s Roero Arneis Saglietto er Trinità lidt mere frisk og med en anelse lysere frugttoner. Det får den høje mineralitet til at stå knivskarpt.

Den kan både drikkes relativt ung og efter en håndfuld år.

Normal pris 129 kr.
Stk. pris ved køb af 6 flasker 119 kr.


Roero Arneis Vigna Saglietto DOCG 2016
Saglietto marken ligger i forlængelse af den tidligere omtalte Renesio mark. og har ligeledes en kalk- og lerholdige jordbund der giver Arneis-druen en udpræget mineralsk karakter, samt et stort lagringspotentiale.

Farven er gylden og duften intens, frugtrig og floral med pærer, lime og abrikos blandet med basilikum og mynte. Hertil kommer de mineralske toner. Smagen er fyldig med behagelig mineralitet og lang eftersmag, som også byder på mandel. Samtidig giver en velintegreret fadlagring et svagt cremet strejf.

Malviràs Arneis fra Saglietto-cruen kan i gode årgange holde sig på toppen i 10 år eller mere. Det skyldes især den unikke marks kvalitet, men også Malviràs vinifikation i kombination med et lavt høstudbytte.

Normal pris 129 kr.
Stk. pris ved køb af 6 flasker 119 kr.


Langhe Bianco Tre Uve DOC 2015
Størstedelen af produktionen hos Malvirà er Arneis og Nebbiolo, men Roberto og Massimo har gennem årene eksperimenteret med andre druer. Der er det bl.a. kommet vinen ”Tre Uve” ud af.

Tre Uve er, som navnet indikerer, et blend af tre druer: 40% Chardonnay, 40% Sauvignon og 20% Arneis.

Blandingen resulterer i en overraskende harmonisk og meget unik hvidvin, der både kan drikkes ung og samtidig har et imponerende lagringspotentiale.

Tre Uve har en kraftig gylden farve.

Duften er intens og kompleks. I de unge er duften præget af moden tropisk frugt, melon og fersken samt honning og hasselnødder. Næsten forbliver frugtig i en del år, hvor passionsfrugt og kandiseret citrusfrugt træder frem sammen med nødder og karamel, og efterhånden også petroleum.

Smagen er fyldig med tropisk frugt og lang eftersmag med nødder, kandiseret citrus og petroleum samt en forfriskende bitterhed. Fadlagringen fornægter sig ikke, men er velintegreret i smagen.

Velegnet til røget laks, lyst kød, pastaretter med trøffel eller andre svampe samt til blåskimmelost.

Normal pris 139 kr.
Stk. pris ved køb af 6 flasker 129 kr.


Birbet
Vi slutter af med et rigtigt sommer-hit: Den lette, søde og mousserende ”Birbet”. Birbet er lavet på den blå Brachetto-drue, der er temmelig enestående, og som normalt anvendes til frisk, sød og perlende vin med lav alkoholprocent.

I Malvirà’s Birbet er alkoholprocenten bare 4,5. Dette skyldes, at gæringen stoppes, inden alt sukker er omdannet til alkohol.

Denne aromatisk piemontesisk druesort passer perfekt til Roero-distriktets sandjord. Malvirà dyrker derfor primært Brachetto på marken Prarino, hvor sandet giver et meget ekspressivt frugt-udtryk med en overvældende og karakteristisk duft af roser, jordbær og hindbær.

Trods sødmen fra det høje restsukker opleves Birbet meget frisk med de mousserende bobler, og har en sommerlig smag af søde jordbær, honning og vandmelon.

Birbet bør nydes ung.

Malvirà’s Birbet kan fint nydes alene, men er også exceptionel til lettere sommer-desserter. Prøv den fx til frugtbaserede desserter eller is.

Normal pris 109 kr.
Stk. pris ved køb af 6 flasker 99 kr.

Send blot en svarmail og forlang din Malvirà-sommerkasse.

Du kan læse meget mere om Vino Vicino og vores vine på www.vinovicino.dk, hvor du naturligvis også kan bestille vinene.


 

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev fremover, kan du framelde dig på vores hjemmeside www.vinovicino.dk/nyhedsbrev.htm.

 

Afmeld dette nyhedsbrev.
 
Copyright 2018 Vino Vicino - vin & gastronomi