Nytårstilbud – Spumante Brut og Barolo
Til en festlig nytårsaften er en frisk og tør mousserende vin et must. Og hvilken anden aften kunne være bedre egnet til at drikke vinenes konge – kongernes vin: Barolo.

Bussia Soprana Spumante Brut Metodo Charmat
En lille del af Silvano Casiraghi’s fantatiske marker er beplantet med Chardonay og Sauvignon, som hvert år producere 8.000 herlige flasker Spumante Brut.

Bussia Soprana Spumante Brut er en tør og frisk mousserende vin fremstillet efter Metodo Charmat-Martinotti. Behagelig frugtrig med æble, pære og fersken samt en karakteristisk duft af friskbagt brød og ristede nødder.

Farven er lys og let grønlig til strågul. Smagen er tør og frisk med behagelig mineralitet. Vinen har god krop og struktur samt et flot syreniveau. Det er en harmonisk vin og altid et festligt indslag med sine fine og vedvarende bobler.

Hvor der til klassisk Champagne og den italienske pendant Franciacorta anvendes metodo classico, er Bussia Soprana’s Spumante Brut lavet på den mindre omstændelige og derfor også mindre omkostningsfulde Metodo Charmat-Martinotti. Ved denne fremstillingsmetode foregår både første og anden gæring i ståltanke. Boblerne dannes under anden gæring under fastholdt tryk i specielle tanke og bevares under tapningen til flasken der ligeledes foregår under tryk.

Perfekt alene eller som aperitif til enhver festlig lejlighed. Også velegnet som ledsager til fisk og skaldyr.

Med Vino Vicinos Spumante Brut fra Bussia Soprana får du en dejlig flaske ”skum” til en billig pris. Prøv

6 flasker Bussia Soprana Spumante Brut Metodo Charmat
Pris kun 534 kr. inkl. moms.

Husk også den modne Barolo til hovedretten nytårsaften
Barolo er den perfekte vin til et godt stykke kalve- eller oksekød Nytårsaften. Til årets største fest hører det sig til med ”vinenes konge - kongernes vin”, som en gammel italiensk talemåde betegner Barolo.

Men læg dertil, at Colonnello, Mosconi og Gabutti della Bussia er Barolo-markernes konger og at årgangene 2010 og 2011 er i den absolutte top. Ja, så er her unægteligt tale om kongelig vin!

Vino Vicino's enkeltmarks-Barolo'er fra Bussia Soprana hører til i førerfeltet i hele Barolo-distriktet, og giver dig garanti for en festlig aften med en monumental og klassisk Barolo-oplevelse, som næppe overgås af andre Barolo’er i samme prisklasse.

Både årgang 2010 og 2011 er endnu ret unge vine og præget af kraftige tanniner, som kræver yderligere nogle år for at modnes helt. Årgangen 2011’s karakteristika med lidt sødligere tanniner betyder dog, at den også godt kan nydes allerede nu.

Bussia Soprana Barolo Mosconi 2011 DOCG
Normalpris 389 kr. pr. stk. inkl. moms ved køb af 6 flasker.

Eller

Bussia Soprana Barolo Vigna Colonnello 2011 DOCG
Normalpris 389 kr. pr. stk. inkl. moms ved køb af 6 flasker.

Eller

Bussia Soprana Barolo Gabutti della Bussia 2011 DOCG
Normalpris 389 kr. pr. stk. inkl. moms ved køb af 6 flasker.

Eller

Bussia Soprana Barolo 2012 DOCG
Normalpris 249 kr. pr. stk. inkl. moms ved køb af 6 flasker.

Ved køb af 6 eller flere flasker af Bussia Soprana’s fantastiske Barolo’er
– også blandet – giver Vino Vicino som nytårsrabat 6 stk.-priser på enkeltflasker.

Barolo Mosconi DOCG 2011
Den legendariske Mosconi-mark er kendt for at frembringe særdeles tanninrige, fyldige og aromatiske Barolo’er. Her er tale om en potent Barolo Mosconi i 10’ernes indtil videre bedste årgang, 2011.

Duften er enormt kompleks med klassiske Barolo-toner af skovbær, kirsebær, violer, roser, lakrids, svesker, tobak og kamfer, samt de for Mosconi-marken karakteristiske mynte og råt kød.

Bussia Soprana’s Barolo Mosconi 2011 har en imponerende struktur med heftige tanniner og en meget fyldig og kraftfuld smag.

En Barolo i særklasse med den umiskendelige Mosconi-identitet. Bussia Soprana’s Barolo Mosconi er ærkeklassisk Barolo, når det er allerbedst!

Barolo Vigna Colonnello DOCG 2011
Der produceres bare 3.200 flasker årligt af denne fantastiske enkeltmarks-Barolo. Vigna Colonnello er det legendariske marknavn for den absolut bedste del af den noget større mark Bussia.

Stokkene til denne unikke vin er ikke mindre end 60-65 år gamle. Det giver et naturligt meget lavt høstudbytte med stor koncentration. Samtidig betyder de gamle planters dybe rødder, at der trækkes flere mineraler op fra den kompakte jordbund af kalk, tuf og ler. Kort sagt det ideelle udgangspunkt for klassisk Barolo med stor kompleksitet.

I Vigna Colonnello finder du et væld af de højt værdsatte komplekse duftnuancer, som man vil forvente i stor Barolo; herunder violer, roser, engelsk lakrids, svesker, læder, tobak og kamfer.

Hvor Bussia Soprana’s Barolo fra den nærtliggende Mosconi-mark giver meget kraftfulde og muskuløse Barolo’er, er husets Barolo fra Vigna Colonnello mere elegant og mineralsk. Barolo’en fra Vigna Colonnello åbner sig op med mange duftnuancer og stor kompleksitet noget tidligere end søstervinen fra Mosconi og kan derfor også drikkes relativt ung, selvom den har et lige så stort lagringspotentiale som Mosconi.

Barolo Vigna Gabutti DOCG 2011
Barolo Gabutti della Bussia har intet at misunde Vigna Colonnello og Vigna Mosconi. Sådan har Silvano Casiraghi ofte sagt, når vi hvert år besøger vingården Bussia Soprana og smager hele linjen af Barolo-vine i nye og gamle årgange. Og det kan vi kun give ham ret i.

Farven er granatrød med et orange skær. I næsen finder man kirsebær, violer, lakrids, svesker, basilikum, cedertræ og kamfer samt et hint af stald, tjære og balsamisk strejf, hvor man også fornemmer røget ål.

På tungen en harmonisk kombination af frisk syre og sødlige tanniner, der endnu her i vinens unge år bider godt fra sig. I eftersmagen masser af kirsebær, lakrids og kamfer samt et balsamisk strejf.

Barolo DOCG 2012
Silvano Casiraghi tog straks konsekvensen af den vanskelige årgang 2012 og har ikke udgivet enkeltmarks-Barolo’er i 2012. I stedet har han på klassisk vis sammenføjet høsten fra markerne Mosconi, Colonello og Gabutti della Bussia og sælger vinen under den mere ydmyge Barolo ”normale”-etikette uden mark-angivelse. Men også til en attraktiv pris.

Det er faktisk lykkedes at lave en solid Barolo med pænt balanceret syre og en for årgangen imponerende kompleksitet. Duften er udover mørke frugttoner som solbær, brombær og kirsebær præget af mynte, citrongræs, cedertræ, lakrids og karamel. Smagen er præget af en varm og næsten marmeladet frugt. Tanninerne er relativt modne og sødlige. Vinen er drikkeklar allerede nu. Denne Barolo har et virkelig højt niveau for en Barolo til under 250 kr.!


Send blot en svarmail med din bestilling. Man er naturligvis også velkommen til at bestille de enkelte vine i en hver anden mængde og sammensætning. Husk at der hos Vino Vicino ikke er noget minimumskøb.

Du kan læse meget mere om Vino Vicino og vores vine på www.vinovicino.dk, hvor du naturligvis også kan bestille vinene.

Rigtig glædelig jul og godt nytår ønskes du af,


 

Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbrev fremover, kan du framelde dig på vores hjemmeside www.vinovicino.dk/nyhedsbrev.htm.

 

Afmeld dette nyhedsbrev.
 
Copyright 2017 Vino Vicino - vin & gastronomi